På Kinas kommunistiske partis 18. partikongres, der indledes den 8. november 2012, forventes Kinas nuværende vicepræsident Xi Jinping at afløse Hu Jintao som partiets nye generalsekretær. På Kinas Nationale Folkekongres’ møde i marts 2013 vil Xi Jinping også overtage Hu Jintaos post som Kinas præsident. Xi Jinping forventes at fortsætte som Kinas leder de kommende ti år.
I august 2000 gav Xi Jinping sit eneste interview nogensinde til et kinesisk tidsskrift. NIAS, Nordisk Insitut for Asien Studier bringer nedenfor interviewet, oversat direkte fra kinesisk til dansk. Det er den første oversættelse af interviewet nogensinde til et vestligt sprog, og det blev bragt, stort opsat, i det danske dagblad Politiken, søndag d. 28/10 2012..
I interviewet fortæller Xi om sin baggrund, opvækst og opfattelse af god embedsførelse. I personlige og til tider medrivende vendinger fortæller Xi Jinping, hvordan han som femtenårig under Kulturrevolutionen oplevede at blive sendt på landet i syv år – tusind kilometer fra Beijing – for at lære af bønderne, mens hans far samtidig var under voldsom politisk kritik. Xi Jinping fortæller også om sit syn på ledelse, korruption og om, hvorledes organisationer bedst forfremmer embedsmænd. Mange af Xi Jinpings observationer er almengyldige og også meningsfulde i Vesten.
Interviewet er oversat fra kinesisk til dansk af sinologerne Carsten Boyer Thøgersen og Susanne Posborg. Carsten Boyer Thøgersen er tilknyttet NIAS og tidligere kontorchef i Udenrigsministeriets Kina Task Force og har arbejdet over 20 år i Kina, senest som dansk generalkonsul i Shanghai. Susanne Posborg er tilknyttet Aarhus Universitet og den mest anvendte oversætter af kinesisk litteratur til dansk.
Nyhedsmedier er velkomne til at citere fra interviewet, såfremt NIAS nævnes som kilde.
Tilføjelse – oktober 2018
I 2012, samme år som Xi Jinping blev udnævnt til generalsekretær for Kinas kommunistiske parti, bragte NIAS dette interview på vores hjemmeside.
I dag, seks år senere, er Xi Jinping blevet en af Kinas mest fremtrædende ledere siden oprettelsen af Folkerepublikken Kina i 1949.
Oversættelsen fra 2012 omfattede 95% af interviewet med enkelte fodnoter. Den nye oversættelse omfatter hele teksten. Samtidig er noteapparatet udvidet betydeligt.
Geir Helgesen
Direktør
Nordisk Institut for Asien Studier
Københavns Universitet
Om Xi Jinpings interview sommeren 2000.
Af Carsten Boyer Thøgersen og Susanne Posborg
Fra officiel kinesisk side og i de officielle kinesiske medier promoveres interviewet ikke i dag, har aldrig været det og blev det heller ikke i 2000. Interviewet indgår således ikke i nogen officiel omtale af Kinas kommende leder. Men interviewet er tilgængeligt på mange kinesiske hjemmesider både i sin fulde længde og i uddrag og blev senest i februar 2012 udgivet i Kina af et kommercielt tidsskrift, ejet af en børsnoteret kinesisk mediekoncern. Det pågældende nummer af tidsskriftet blev i maj 2012 købt af den ene af de to oversættere af interviewet i kiosken på en rasteplads på motorvejen mellem Shanghai og Hangzhou.
Den kinesiske ledelse, herunder Xi Jinping selv, har i dag næppe problemer med interviewet. En del af interviewet ville partiet – og ikke mindst Xi selv – dog givetvis formulere anderledes i dag. Men interviewet har allerede gennem tolv år været kendt i en stadig bredere kinesisk offentlighed. Hvad kan man gøre? Man gør ingenting og undlader officielt at kommentere interviewet.
Da Xi Jinping i 2000 gav interviewet til et kinesisk tidsskrift var han 47 år og guvernør i Fujianprovinsen, var relativt ukendt og ikke en gang fuldt medlem af kommunistpartiets centralkomité på godt 200 medlemmer. Det er ikke ofte, men heller ikke usædvanligt, at kinesiske provinsguvernører giver personlige interviews til tidsskrifter. Set i bakspejlet gav Xi Jinping interviewet på et tidspunkt, hvor man i partiledelsen – med dens kendte langstidsplanlægning – vurderede yngre partimedlemmer, der skulle promoveres ved partikongressen i 2002, for senere på næste partikongres i 2007 at pege på Hu Jintao’s mulige efterfølger i 2012. Xi Jinping blev netop i 2007 indirekte udpeget til Hu Jintaos efterfølger i 2012.
Xi Jinpings formål med interviewet i 2000 var næppe at gøre opmærksom på sig selv. Partiledelsen kender selv feltet af mulige kandidater til partiets topposter. Og huskesedler er ikke velkomne. Formålet har formentlig været at sikre, at hans egen usædvanlige historie blev fortalt på den rigtige måde og at han fik understreget tre vigtige ting. 1) under Kulturrevolutionen klarede han som helt ung et syv års vanskeligt ophold på landet og blev ved egen indsats medlem af partiet og optaget på et universitet, dvs. uden hjælp fra politiske forbindelser og på trods af, at hans højtplacerede far på det tidspunkt var under voldsom politisk kritik. 2) han fravalgte i 1982 en lovende og behagelig karriere i Beijing og startede i stedet fra bunden af det kinesiske hierarki som funktionær i et lille distrikt ude i en af provinserne. 3) at fremstå som en jordnær praktisk politiker med tæt kontakt til befolkningen.
Det usædvanlige ved interviewet er at høre hvad Kinas kommende leder sagde i 2000 i en særdeles åben samtale. Der var intet politisk usædvanligt i det, Xi sagde i 2000, heller ikke læst i 2012. Men vi hører hans stemme omkring personlige oplevelser i en sprogtone, som han næppe ville bruge i dag, hvor han er kommet højere op i det politiske system. Vi hører hans personlige meninger og holdninger til god embedsførelse, forfremmelser og korruption. Det giver os et autentisk og ufiltreret billede af den person, der snart bliver Kinas leder.
Xi Jinping: Min vej ind i politik
Interview fra sommeren 2000 i det kinesiske tidsskrift Zhonghua Ernü.
Xi Jinping var da 47 år og guvernør i Fujian provinsen.
Yang Xiaohuai var Zhonghua Ernü’s redaktør
Copyright © 2000 中华儿女,北京市朝阳区东三环南路98号韩建丹阳大厦15层,邮编:100021
Xi Jinping: Velkommen hertil[1]. Jeg har tidligere sagt nej tak til personlige interviews. Utallige gange. Jeg synes, det er forkert at sætte fokus på den enkelte. Vi har alle forskellige opgaver. Hvis du ikke omtaler alle, så fremhæver du kun dig selv. Man kan også sige det på en anden måde: Når vi alle gør vores pligt inden for hvert vores ansvarsområde, så er det fællesskabet, der skaber resultaterne. Derfor giver det ingen mening at omtale den enkelte. Det er grunden til, at jeg har afslået at give personlige interviews. Der er også folk, der skriver selvbiografier. Det gør jeg heller ikke.
Yang Xiaohuai: Jeg tænkte nok, det forholdt sig sådan. Den slags omtale kan let føre til misforståelser.
Xi: Navnlig hvis man ser på de populære medier. Man skriver om en persons baggrund. Hvem er hendes forældre? Hvem er hun gift med? Hun er sådan og sådan en person. Hvad skal man bruge det til? Den slags oplysninger er ikke nyheder. Det er noget, alle ved i forvejen. Man koger lidt suppe på det. Det er ligegyldigt.
Yang: Det er klart, at den slags omtale er ligegyldig og overflødig. Men som højt placeret embedsmand[2] er De i fokus i den offentlige meningsdannelse. Pressen og medierne kan hjælpe folk til bedre at forstå Deres arbejde. Den slags presseomtale, synes jeg, er meget vigtig.
Xi: Selvfølgelig kan man skrive om ledende embedsmænd. I et vist omfang. Men man skal bevare fornemmelsen for proportionerne. Der er en tendens til at skrive, at en ledende embedsmand er så og så perfekt og er så og så fremragende, men i virkelighedens verden er ingen perfekt og fuldkommen. Tag en person og beskriv ham som fremragende. Der er ingen, der vil tro på det. Det enkelte menneskes gennemslagskraft er begrænset. Uden fællesskabet og uden samarbejde, opnår du ingenting.